Ingen forurening i Slotsparkens BørnehaveAf Birgitte Palsøe, afdelingsleder Dagtilbud
Der er alligevel ikke nogen jordforurening i Slotsparkens Børnehave i Vordingborg, og derfor er hele børnehavens legeareal nu igen blevet åbnet for institutionens børn.
I 2009 blev der foretaget undersøgelser for jordforurening i alle Vordingborg kommunes daginstitutioner. Det var under disse undersøgelser, at der I Slotsparkens Børnehave blev konstateret, hvad man troede var en forurening. Straks derefter blev legearealet, hvor forureningen var fundet afspærret.
Det var Region Sjællands opgave at få bugt med forureningen, men på baggrund af usikkerhed omkring de første målinger valgte regionens fagfolk at foretage yderlige målinger. Målingerne viste, at alle tal lå under miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium. Derfor har regionen vurderet, at der ikke er tale om en forurening. Derimod, kan de tidligere påviste fund skyldes analysefejl eller et lokalt fremmedlegeme i jordprøven.
Da der derfor ikke er konstateret nogen former for jordforurening, som der overstiger miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, er der heller ikke nogen risiko ved at anvende arealet til børneinstitution. Derfor kan alle børn og voksne atter trygt benytte hele legearealet omkring Slotsparkens Børnehave.
|